Svenske Cycore har udsendt et nyt produkt, Cult3D for Acrobat 1.0 - et plug-in til Adobe Acrobat, som gør det muligt at integrere interaktive 3D-animationer i Acrobat-dokumenter (pdf-filer).
Med det nye produkt, Cult3D for Acrobat 1.0, får alle pc-brugere mulighed for at integrere Cult3D-animationer med et almindeligt Adobe Acrobat-dokument, såkaldte pdf-filer.
"Med Cult3D for Acrobat 1.0 giver virksomheder, der anvender 3D til f.eks. e-handels-sites, forbrugerne mulighed for at afprøve produkterne direkte på nettet. Derudover kan virksomhederne instruere forbrugerne i, hvordan de skal anvende produktet gennem en integreret og animeret instruktion i en traditionel pdf-fil", siger Sten Kaiser, markedschef hos Cycore.
Cult3D-objekter og animationer kan med det nye produkt anvendes på en standard PC uden ekstra hardwaresupport. Cult3D-objektet som er integreret i Acrobat-dokumentet og præsentationer bevarer den samme billedkvalitet og minimale fil-størrelse som dagens Cult3D-objekt på web-sites.
Udviklingsværktøjet til Cult3D for Acrobat bliver automatisk installeret i Acrobat med Cult3D for Acrobat plug-in. Der kræves ingen særlig IT-kompetence for at integrere Cult3D-objektet i pdf-filen. Man skaber bare en rektangel på den plads man vil have, at objektet skal sidde, dobbeltklikker og objektet lægges på plads. Da fil-størrelsen er beskeden, er tiden for lagring af objektet meget kort.