Talsmand afviser rygte: EU vil ikke tvinge Flash ned over hovedet på Apple

Kalder rygte for vrøvl.

Rygtet om at EU skulle overveje at tvinge Apple til anvende Flash er en omgang vrøvl.

Det fortæller Jonathan Todd, talsmand for EU's kommissær for Den Digitale Agenda, Neelie Kroes.

"Ideen er bestemt ikke at tvinge Apple til anvende Flash eller noget som helst andet på deres iPhone. Hvis de har bestemt sig for at holde bestemte features fra deres udstyr, så skal de have lov til det," siger Jonathan Todd til ComON.

Historien startede hos tech-sitet Daily Tech. Mediet skrev i en artikel, at EU's Digitale Agenda kunne munde ud i et lovforslag, som ville tvinge Apple til at åbne for Flash på firmaets udstyr som iPad og iPhone, som ellers ikke som udgangspunkt understøtter den populære medieplatform Flash, som firmaet Adobe står bag.

Daily Tech bed mærke i, at EU i Den Digitale Agenda skriver, at "kommissionen vil undersøge muligheden for tiltag, som kunne lede til at få signifikante markedsaktører til at licensere information om interoperabilitet".

Med den sætning konkluderede mediet, at EU overvejer at tvinge Apple til at lade Flash få plads på iPad.

"Med det nye tiltag, hvis teksten bliver vedtaget, kan det ske, at EU vinder magt til at tvinge Apple til at tillade Flash ombord," skrev Daily Tech.

Samtidig skrev mediet, at det skulle gøre det muligt for eksempelvis Android-telefoner at synkronisere med iTunes.

DR tog historien op med overskriften "EU kræver Flash på iPad".

EU-talsmanden Jonathan Todd siger, at EU ikke har til sinds at tvinge Apple til at acceptere Flash på firmaets udstyr. Til gengæld kan softwarefirmaer blive tvunget til at frigive information, der kan hjælpe andre firmaer til at skabe produkter til deres software. Han henviser til en tale, som kommissær Neelie Kroes holdte for en måned siden.

"På den anden side, så kan det godt ske, at Adobe kan blive omfattet af det kommende intiativ, der er nævnt i Den Digitale Agenda, og som Fru Kroes nævner i sin tale om at kræve af firmaer at tilbyde information om interoperatibilitet, på den måde at de ville blive nødt til licensere interoperatibilitets information for Flash," oplyser Jonathan Todd til ComON.

Det vil sige, at firmaer som Adobe kan blive tvunget til at frigive information om eksempelvis data-protokoller. Han understreger, at han ikke på nuværende tidspunkt har overblik over, om Adobe hemmeligholder nogle oplysninger, som kunne blive omfattet af det kommende forslag til en lovændring.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere