Artikel top billede

LulzSec stopper sine angreb

Hacker-gruppen LulzSec har taget verden med storm, men nu er det slut.

Efter en serie af angreb mod alt fra Sony, Nintendo og Sega til CIA og det amerikanske senat har hacker-gruppen LulzSec udsendt en erklæring om, at der ikke kommer flere angreb. Det fremgår af en tweet, der linker til dette dokument.

De seks ukendte medlemmer af gruppen skriver, at det hele tiden har været planlagt at afslutte aktionen efter 50 dage.

”Det er tid til at sige farvel. Vores planlagte rejse på 50 dage er slut, og nu må vi sejle ud i horisonten, men vi efterlader – forhåbentlig – inspiration, frygt, benægtelse, glæde, accept, fordømmelse, forkastelse, ydmygelse, eftertænksomhed, misundelse, had, selv kærlighed,” hedder det i erklæringen.

Som ”afskedsgave” har gruppen linket til en samling med stjålne informationer, der blandt andet stammer fra AT&T og AOL. Der er også data om betatestere hos Battlefield Heroes og en brugerdatabase fra Nato-boghandlen.

Beslutningen om at opløse LulzSec kommer på et tidspunkt, hvor gruppen er under pres. I sidste uge kunne politiet i Storbritannien anholde en 19-årig, der anklages for DDoS-angreb og computer-sabotage. Han menes at have forbindelse til LulzSec, men har angiveligt kun drevet en IRC-server, som hackerne har brugt.

LulzSec er også kommet på kollisionskurs med en anden gruppe, Teamp0ison. De to grupper hævder at de har angrebet hinandens servere og truer med at afsløre hinandens medlemmer. Sidste uge blev der offentliggjort informationer om et af nøglemedlemmerne i LulzSec der kalder sig ”Sabu”.

Fredag kunne den britiske avis The Guardian afsløre IRC-logs som angiveligt er lækket fra gruppens private chatrum.

Det ser ud til at Teamp0ison har tænkt sig at fortsætte. Hacker-gruppen har netop lagt nye stjålne data ud på nettet. Herunder er også en stjålen telefonbog fra den tidligere britiske premierminister Tony Blair.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis