Der er tilsyneladende ingen grænser for IT-mulighederne. Hverdagen vrimler med eksempler på brug af informationsteknologi, som vender op og ned på vores vante forestillinger.
Via computeren og Internettet kan jeg hente informationer om bogstavligt talt alt mellem himmel og jord. Jeg kan kommunikere elektronisk med venner og familie, med kommunen, med skattevæsenet og med Bill Clinton for den sags skyld. Jeg kan bestille varer fra virksomheder verden over, booke flybilletter og købe ind i supermarkedet uden at lette fra skrivebordsstolen. Jeg kan leje og lære på computeren sammen med mine børn. Jeg kan af og til arbejde hjemmefra. Og jeg kan sikkert meget meget mere.
For nogle danskere er IT-samfundet et slaraffenland. Andre snuser forsigtigt til mulighederne og for en tredje gruppe, er det ukendt fremtidsmusik. Det er ikke min opgave som forskningsminister, med et koordinerende ansvar for regeringens IT-politik, at tvinge danskerne hen til computeren - jeg tror heller ikke i denne sammenhæng på tvang. Til gengæld ser jeg det som mit og regeringens ansvar at opstille en strategi for IT-området i Danmark - det betyder på kort formel: En klar melding på IT-brug og -service i den offentlige sektor. En koordineret plan for regeringens IT-indsatsområder. Og etablering af partnerskabsprojekter i grænselandet mellem den offentlige og den private sektor.
Jeg vil også gerne med IT-strategien gøre det klart, at der er IT-områder, som er så selvkørende, at de ikke egner sig til politisk eller offentlig indblanding.
Som optakt til regeringens IT-strategi igangsætter jeg derfor i dette efterår et projekt - Det Digitale Danmark - som en naturlig afløser for rapporten fra Dybkjær-Christensen udvalget om Info-samfundet år 2000.
Er jeg for tidligt ude? Nej, den udmærkede Dybkjær-Christensen rapport indeholder anbefalinger og aktionsplaner, som vi fortsat bygger videre på, men den er også - som 4-årig - blevet en gammel dame i IT-sammenhæng, som umuligt kunne forudse pc- og Internet-udbredelsen for nu at nævne et par af IT-eksplosionerne.
Med Det Digitale Danmark vil jeg gerne signalere et kursskifte i dansk IT-politik. Efter en periode, hvor IT-politikken - i øvrigt dygtigt og med fuld berettigelse - har været lanceret som et kampagnepræget prestigeprojekt, der i korte træk handlede om at fremme IT-anvendelsen mest muligt, er IT-politikken nået til en fase, hvor den ikke længere skal sælges. I stedet skal IT behandles som et politikområde - med fordele og ulemper - gode og dårlige historier, som hører med i rigtig politik.
IT-politikken er med andre ord blevet voksen. IT handler i mindre grad om ting vi kan gøre for sjov med computeren, og i højere grad om vigtige redskaber, som vi regner med eller måske ovenikøbet er afhængige af - som privatpersoner og som velfærdssamfund.
Jeg vil også gerne gøre IT-politikken nutidig. Vi har længe talt om Informationssamfundet som fremtidens samfund: Hvordan ser IT-samfundet ud i år 2005? Vi ved det dårligt, men jeg tror det er vigtigt, at danskerne forholder sig til det IT-samfund, som vi allerede har taget hul på. Der er ingen grund til at kigge om hjørner. Over halvdelen af de danske hjem har i 1998 en pc'er og 21 % af husstandene har Internetadgang. Samtidig har tidligere adskilte teknologier i computere, telefoner og radio/tv allerede nu et stærkere overlap, og Internettet er et bæremedie for alle typer af information i ord, lyd og billede. IT-samfundet er altså nu og her.
Med projektet om Det Digitale Danmark vil jeg primært opnå fire ting:
- Et IT-overblik. Selv om IT-udviklingen er et mylder, så tror jeg det er vigtigt, at vi får det bedst mulige overblik, så blandt andet politikerne har et mere sikkert grundlag at arbejde udfra.
- En FORDI-analyse. Jeg tror mange danskere har IT-frustrationer, fordi de ikke kender begrundelserne for den massive IT-satsning, som det danske samfund allerede har kastet sig ud i. En FORDI-analyse skal redeligt begrunde, hvorfor Danmark skal være med på vognen blandt de stærkeste IT-nationer i verden.
- Et bestik af danskernes IT-holdninger og IT-parathed. Det er vigtigt at få klarlagt forholdet mellem IT-muligheder og så de hindringer og barrierer, som danskerne ser i IT-udviklingen.
- En konkret drøftelse og afprøvning af de IT-mål, som det danske samfund skal sigte efter. Det vil sige en stillingtagen til vores konkrete mål på væsentlige IT-udviklingsområder som digital økonomi, digital forvaltning, IT-kompetence, IT-kultur og IT-rettigheder.
Det Digitale Danmark er en stor mundfuld, men arbejdet er dybt nødvendigt. Jeg allierer mig med et stærkt nationalt udvalg, som får ansvar for projektet. De repræsenterer ikke den samlede IT-klogskab i dette land, men de vil alle have stærke meninger om indretningen af velfærdssamfundet Danmark. Der etableres en referencegruppe med repræsentanter fra relevante organisationer og vi indhenter råd og vurderinger fra et panel af internationale IT-eksperter. Og endelig lægger jeg stor vægt på, at danskerne deltager aktivt i projektet - via oplevelser, meninger, holdninger og gode ideer.
Det Digitale Danmark er altså mit bud på en ny IT-politisk platform - og samtidig et forsøg på, at vende den politiske fokusering fra midlerne - computerne og teknikken - mod målene - det, som vi skal bruge teknikken til.
Jan Trøjborg
Forskningsminister
