Danske webbutikker bærer selv skylden for, at e-handlen går trægt. De er nemlig alt for dårlige til kundeservice. Det konkluderer analysefirmaet Strand Consult med undersøgelsen Sandhedens øjeblik.
51 danske computerbutikker er blevet undersøgt på 182 specifikke punkter. Samtlige butikker får vedhæftet karakteren "under middel", når det gælder kundeservice:
- Kun 15 butikker giver kunden mulighed for at kontakte en sælger pr. e-mail
- Kun 2 butikker spørger, om kunden ønsker købet finansieret.
Niels Bjørn Andersen fra Handelshøjskolen i København opfordrer webbutikkerne til at analysere, hvor ofte brugere forlader butikken uden at have købt noget.
(Kilde: Berlingske Tidende)