DNS-patch blokerer firewall

En vigtig opdatering til nettets adressesystem kan skabe problemer med populære firewall-programmer.

Microsoft udsendte tirsdag sammen med andre leverandører en opdatering til et hidtil hemmeligholdt sikkerhedshul i nettets adressesystem, Domain Name System (DNS). Nu fortæller flere brugere, at de har haft problemer med at komme på nettet efter installation af opdateringen.

DNS-fejlen blev opdaget i marts og betyder angiveligt at netbrugere kan videreledes til falske kopi-sites, selvom man har tastet den korrekte adresse i browseren. Det sker ved at manipulere DNS-serverens cache, der indeholder informationer som bruges til at konvertere adresser som bank.dk til talbaserede ip-adresser.

BBC News fortæller om flere tilfælde, hvor Microsofts patch har skabt problemer med et af de mest populære firewall-programmer, ZoneAlarm fra CheckPoint. Efter installation af opdateringen har nogle brugere oplevet, at computeren ikke længere kan kontakte nettet. Fejlen forsvinder igen, hvis patchen fjernes.

Checkpoint har nu frigivet en opdateret version af ZoneAlarm, hvor problemet skulle være løst, men kritiserer samtidig, at Microsoft har forsømt at teste sin patch med et af de mest udbredte firewall-programmer.

CheckPoint er konkurrent til Microsoft, som selv tilbyder sikkerheds-software, og de nyeste versioner af Windows leveres med indbygget firewall. Brugeren har dog mulighed for at vælge et alternativt produkt som f.eks. ZoneAlarm.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere