Ubuntu Hardy Heron lyder for nogle måske som en afro-amerikansk israeler, men de fleste af ComONs læsere vil nok vide, at det drejer sig om den seneste version af linux-styresystemet Ubuntu.
Denne version 8.04 er i skrivende stund netop blevet frigivet til download . Adressen ses længere nede i artiklen.
Ubuntu er et gratis såkaldt community-udviklet styresystem, der sponsoreres af Canonical Ltd., et privat firma grundlagt af den sydafrikanske mangemillionær Mark Shuttleworth. Der findes omfattende hjemmesider hvor nye brugere kan få hjælp til at komme i gang med Ubuntu.
Hvis man har lyst til uforpligtende at afprøve Ubuntu, så kan man benytte en såkaldt Live CD, der ikke installerer eller overskriver noget på computeren.
Ubuntu Live CD kan downloades HER.
Linux-nørd... Sludder, Open Source entusiaster, der er klar til at installere, kan downloade den spritny Ubuntu 8.04 HER.
Trivia:
'Ubuntu' er afrikansk og betyder noget i retning af medmenneskelighed, fællesskab eller "Jeg er hvad jeg er, på grund af dét, vi alle er".