WM Data øjner lys i et mørkt marked

Mens det står svært til hos de store forhandlere af Microsoft økonomisystemer, tidligere Navision - er der jævnt gang i butikken hos WM data.

WM Data, der på linie med det EDB-gruppen, amerikanske Tectura og Columbus IT satser på salg af større økonomisystemer med tilhørende services, har ifølge firmaets direktør Jesper Scharff god medvind.

»Vi er glade for vores MBS-forretning og har især inden for vores Axapta-forretning en rigtig god vækst,« siger han og oplyser at vækstprocenten på dette område har været på cirka 25 procent i år.

Næste år forventer Jesper Scharff, at WM Data vil omsætte for 200 millioner kroner i deres MBS-forretning alene - og at virksomheden dermed vil rangere som nummer to på listen over de største forhandlere af Microsoft økonomisystemer (tidligere Navision) herhjemme.

Imens rammes de nærmeste konkurrenter af en kraftig konsolidering, der har indebåret fyringer hos EDB-Gruppen, katastroferegnskab hos Munk IT og salgsønsker hos Columbus IT.

Direktør Jesper Scharff vil ikke kommentere direkte på, hvad WM Data kan, som konkurrenterne ikke har formået, men nævner gode folk og skarp fokusering på enkelte markedssegmenter, som nogle af hemmelighederne bag successen.

»En serviceforretning består jo af mennesker og de gør det godt hos os. Desuden har vi en strategi om, at vi kun vil være i de markedssegmenter, hvor vi kan være blandt de tre største« oplyser Jesper Scharff.

WM Data har netop føjet en række tidligere Columbus IT folk til sin medarbejderstab og har forventninger om, at de ny folk kan skabe en omsætning på omkring 10 millioner alene hos firmaets ny afdeling i Aalborg.

En anden fordel for WM Datas forretning har været arbejdsro. En ro, som de øvrige spillere måske ikke har haft på samme måde, idet de har haft travlt med at integrere forretningsenheder i kølvandet på MBS-partnernes respektive opkøb i branchen, forklarer Jesper Scharff.
Han hentyder her til IBM's køb af EDB-gruppen, Columbus IT's køb af Hands og Tecturas køb af Aston.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere