Første version af digital signatur kun til Windows

Den første version af den digitale signatur er forbeholdt Windows-brugere. TDC håber at open-source-samfundet vil udvikle en alternativ version til andre platforme.

Om en måned modtager 4,5 millioner danskere en kode sammen med selvangivelsen, som kan bruges til at installere en gratis digital signatur - men kun hvis man er kunde hos Microsoft. Windows er nemlig en forudsætning, hvis man vil benytte TDC's digitale signatur.

I forbindelse med projektkonkurrencen om den digitale signatur har Videnskabsministeriet krævet, at den elektroniske underskrift også bliver tilgængelig på open-source-platforme. TDC opfylder dette krav med en generel Java-version af den digitale signatur, som skal være klar til brug den 1. maj.

»Den kan løse det umiddelbare behov, men det er ikke sikkert at den rammer lige plet første gang,« siger Morten Storm Petersen, som er afdelingsleder hos TDC Internet.

Han håber at danske open-source-programmører kan begejstres for opgaven med at videreudvikle Java-løsningen i samarbejde med TDC.

»Rent praktisk vil vi starte et open-source-initiativ og stille et miljø til rådighed, hvor programmører kan videreudvikle løsningen. Jeg oplever at der er mange stærke kræfter i open-source-samfundet,« siger Morten Storm Petersen.

I stedet for at skabe versioner af signaturen til en række forskellige platforme - Windows, Mac, Linux - har TDC valgt at begrænse sig til to versioner. Dels en Windows-baseret udgave, som er klar i næste måned, og dels en kommende Java-version, som skal dække alle andre platforme.

Det betyder, at det kun bliver Windows-brugere, som får en udgave af signaturen, der er skræddersyet specielt til deres platform. Alle andre må nøjes med en generisk løsning, der er underlagt Java-sprogets begrænsninger - og hvor den videre udvikling afhænger af, at frivillige open-source-programmører vil engagere sig i opgaven.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren