Efter flere års modstand fra telebranchen tyder alt nu på, at Justitsministeriets bekendtgørelse om telelogning træder i kraft til september næste år. Det skriver Ingeniøren. Justitsministeriet har droppet en del af de mere kontroversielle forslag, herunder logning af IP-adressedata, i det nyeste udkast. Men selvom bekendtgørelsen dermed er mindre omfattende end sin forgænger, er telebranchen stadig ikke begejstret for selve grundtanken om overvågning af teletrafikken.
»Vi har resigneret nu på den måde, at vi ikke tror vi kan opnå et bedre resultat end det vi har fået. Men det er stadig udtryk for en underlig politisk ambition at indføre regler i Danmark før alle andre EU-lande, når man samtidig ved, at terrorisme er internationalt,« siger Jens Ottosen-Støtt, juridisk chef i Telia, til Ingeniøren.
Ifølge Telia vil forbrugerne i sidste ende komme til at betale ekstraregningen for logningen, men selskabet kan dog ikke sætte konkrete tal på, hvor stor regningen bliver.
Bekendtgørelsen indeholder en lang række undtagelser, som begrænser omfanget af overvågningen. Den gælder kun for udbydere af teletjenester og telenet og ikke-kommercielle tjenester er undtaget fra logningen. Det samme er virksomheder der udbyder hjemmearbejdspladser. Desuden er det kun en ud af 500 datapakker, der skal logges.
Teleselskaberne mener derfor, at effekten af overvågningen i praksis bliver begrænset.
»Udviklingen går så hurtigt, at der lynhurtigt kan opstå nye udfordringer, der vil blive uhyrligt besværlige at administrere,« siger Mogens Ritsholm, telechef i regulatorisk afdeling hos TDC.