IT-politisk forening tilfreds med patentdirektiv

EU-parlamentets afstemning om det omstridte patentdirektiv bliver allerede betegnet som den mest brogede i institutionens historie. De enkelte medlemmer stemte på tværs af partiskel og mange havde deres egen liste over ændringsforslag, som skulle accepteres eller forkastes. På forhånd var der fremsat mere end 100 ændringsforslag til direktivet, og flere af nøglepunkterne blev forkastet endnu inden selve afstemningen.

Flere parlamentarikere havde på forhånd annonceret, at de ville stemme mod forslaget, men valgte alligevel at stemme for, mens direktivet ændrede karakter fra at være en udvidelse af de nuværende regler til en markant stramning, som tydeligt begrænser mulighederne for at patentere software.

Det færdige forslag, som blev vedtaget onsdag, ser dermed helt anderledes ud end det direktiv, der oprindelig blev sendt til afstemning i parlamentet, og skal sandsynligvis helt skrives om inden andenbehandlingen for at tage højde for de mange ændringsforslag, som blev vedtaget.

I Danmark udtrykker IT-politisk forening tilfredshed med direktivet. Foreningen havde på forhånd advaret mod at tillade softwarepatenter.

»Det ændrede direktivforslag er en forbedring i forhold til den nuværende praksis, hvor man uden hjemmel i lovgivningen både giver patenter på forretningsmetoder og algoritmer. Bl.a. har man i Danmark givet patent på e-handel med serviceydelser og på optimering af databasekald med neurale net,« siger Ole Tange, bestyrelsesmedlem i foreningen.

Det ændrede direktivforslag giver mulighed for patenter på software, som har en teknisk effekt. Teknisk er blevet klart defineret som brug af naturkræfter. Det er eksplicit nævnt, at behandling af informationer ingen teknisk effekt har.

»Lidt forenkelt kan man sige, at software, der styrer software, (også kaldet applikationer) ikke vil kunne patenteres; mens software, der styrer hardware, (også kaldet drivere) vil kunne patenteres,« forklarer Ole Tange.

Han mener at direktivet vil beskytte de fleste mindre softwareproducenter, mens firmaer, som udvikler software, der styrer hardware, kan risikere patentretssager.

»Vi er naturligvis kede af, at direktivet udvider det patenterbare område, og derved delvist lovliggør den hidtidige ulovlige praksis. Vi så langt hellere, at man gjorde det helt klart, at man ikke kan patentere software - hvad enten det har en teknisk effekt eller ej,« fortsætter Ole Tange.

»Men vi er glade for, at parlamentet har sat en klar grænse for patentadministrationens administrative udvidelse af det patenterbare område; og håber på, at patentadministrationen ikke igen bevidst mistolker loven,« slutter han.

Forslaget blev vedtaget med 361 stemmer for, mens 157 stemte imod og 28 undlod at stemme.