IT-politisk forening tilfreds med patentdirektiv

Det kontroversielle direktiv om softwarepatenter blev onsdag vedtaget med omfattende ændringer. IT-politisk forening mener at forslaget er en forbedring i forhold til den nuværende praksis.

EU-parlamentets afstemning om det omstridte patentdirektiv bliver allerede betegnet som den mest brogede i institutionens historie. De enkelte medlemmer stemte på tværs af partiskel og mange havde deres egen liste over ændringsforslag, som skulle accepteres eller forkastes. På forhånd var der fremsat mere end 100 ændringsforslag til direktivet, og flere af nøglepunkterne blev forkastet endnu inden selve afstemningen.

Flere parlamentarikere havde på forhånd annonceret, at de ville stemme mod forslaget, men valgte alligevel at stemme for, mens direktivet ændrede karakter fra at være en udvidelse af de nuværende regler til en markant stramning, som tydeligt begrænser mulighederne for at patentere software.

Det færdige forslag, som blev vedtaget onsdag, ser dermed helt anderledes ud end det direktiv, der oprindelig blev sendt til afstemning i parlamentet, og skal sandsynligvis helt skrives om inden andenbehandlingen for at tage højde for de mange ændringsforslag, som blev vedtaget.

I Danmark udtrykker IT-politisk forening tilfredshed med direktivet. Foreningen havde på forhånd advaret mod at tillade softwarepatenter.

»Det ændrede direktivforslag er en forbedring i forhold til den nuværende praksis, hvor man uden hjemmel i lovgivningen både giver patenter på forretningsmetoder og algoritmer. Bl.a. har man i Danmark givet patent på e-handel med serviceydelser og på optimering af databasekald med neurale net,« siger Ole Tange, bestyrelsesmedlem i foreningen.

Det ændrede direktivforslag giver mulighed for patenter på software, som har en teknisk effekt. Teknisk er blevet klart defineret som brug af naturkræfter. Det er eksplicit nævnt, at behandling af informationer ingen teknisk effekt har.

»Lidt forenkelt kan man sige, at software, der styrer software, (også kaldet applikationer) ikke vil kunne patenteres; mens software, der styrer hardware, (også kaldet drivere) vil kunne patenteres,« forklarer Ole Tange.

Han mener at direktivet vil beskytte de fleste mindre softwareproducenter, mens firmaer, som udvikler software, der styrer hardware, kan risikere patentretssager.

»Vi er naturligvis kede af, at direktivet udvider det patenterbare område, og derved delvist lovliggør den hidtidige ulovlige praksis. Vi så langt hellere, at man gjorde det helt klart, at man ikke kan patentere software - hvad enten det har en teknisk effekt eller ej,« fortsætter Ole Tange.

»Men vi er glade for, at parlamentet har sat en klar grænse for patentadministrationens administrative udvidelse af det patenterbare område; og håber på, at patentadministrationen ikke igen bevidst mistolker loven,« slutter han.

Forslaget blev vedtaget med 361 stemmer for, mens 157 stemte imod og 28 undlod at stemme.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere