Gratis UMTS-licens i Tyskland

Teleselskabet MobilCom betalte otte milliarder euro for sin UMTS-licens i 2000. Nu vil selskabet forære sin licens væk. Men ingen er interesseret i den gratis licens.

Det lyder næsten for godt til at være sandt. En licens til at udbyde UMTS-telefoni på et af Europas største markeder - Tyskland - som har kostet selskabet MobilCom ikke færre end otte milliarder euro. UMTS-licensen foræres nu væk - kvit og frit. Bare henvend dig til MobilCom, og licensen er din.

I år 2000 gennemførte Tyskland ligesom andre europæiske lande en auktion over UMTS-licenserne, og seks selskaber betalte hver otte milliarder euro for en licens. Den tyske stat betegnede auktionen som en stor succes, men de høje priser for licenserne betød, at flere af teleselskaberne fik alvorlige økonomiske vanskeligheder - endnu inden udbygningen af UMTS-nettene er gået i gang.

MobilCom har nu givet op og tilbudt sine konkurrenter at de kan overtage firmaets UMTS-licens gratis. Firmaet har skrevet til alle teleselskaber i Europa og flere operatører i USA og i flere tilfælde foretaget telefonisk henvendelse, men uden held. Ingen ønsker at overtage licensen til at drive fremtidens 3G-telefonnetværk.

Den lunkne modtagelse af gratis-tilbuddet kan skyldes at licensindehaveren forpligter sig til at opbygge et UMTS-netværk i hele Tyskland. En investering, som ingen i øjeblikket har lyst til at foretage.

Som den sidste udvej vil MobilCom i de kommende dage kontakte flere asiatiske teleselskaber og investeringsfirmaer for at forsøge at skaffe en aftager til den gratis licens.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere