Nokias bestyrelse foreslår, at selskabets generalforsamling godkender yderligere aktietilbagekøb for 6,5 milliarder euro i 2006, svarende til lidt over 48 milliarder kroner. Tilbagekøbene ventes startet den 30. marts.
Samtidig foreslår selskabet, at mellem 261 og 383 millioner aktier, der allerede er tilbagekøbt, bliver annulleret.
Regnskabet regnskab for fjerde kvartal viste et resultat per aktie på 0,25 euro, hvilket var lige i øjet i forhold til analytikernes forventninger ifølge SME Direkt.
Resultatet før skat og minoriteter endte på 1453 millioner euro mod 1556 i samme periode året før, mens analytikerne havde spået 1496 millioner euro, skriver Børsen.