Skype forbereder videotelefoni

Det populære ip-telefoni-program Skype skal nu udvides med understøttelse for videotelefoni.

Den svenske Skype-medgrundlægger Niklas Zennström demonstrerede onsdag en tidlig betaversion af et video-plugin til telefoni-programmet Skype under AlwaysOn-konferencen ved Stanford University. Niklas Zennström talte via en video-forbindelse fra sit kontor i Estland, og han fortalte at Skype regner med at videotelefoni kan mangedoble tjenestens brugertal. Men han afslørede ikke hvornår programmet bliver færdigt.

»Vi forsøger at bygge et økosystem og udvide vores netværk. Vi er fokuseret på at udvikle vores produkter og udvide vores API'er (program-grænseflader) så kan vi blive større end det ville være muligt alene,« sagde Niklas Zennström.

Partnerskaber og samarbejde med eksterne udviklere skal hjælpe Skype med at vokse til en størrelse, hvor selskabet kan måle sig med Yahoo og Google, sagde direktøren, som ikke ville kommentere rygter om et muligt salg til Yahoo.

Han var flankeret af Tim Draper fra investeringsfirmaet Draper Fisher Jurvetson, der har investeret omkring 60 millioner kroner i Skype. Ifølge Draper er Skype overhovedet ikke interesseret i tilbud til mindre end en milliard dollar.

Det anslås at den gratis Skype-software er downloadet 132 millioner gange, og der er op til tre millioner samtidige brugere på tjenesten. Den kommercielle tjeneste SkypeOut, hvor kunderne betaler for at ringe til det almindelige fastnet, har omkring 1,1 millioner kunder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere