Microsoft bekræftede på en udviklerkonference i Orlando i sidste uge, at Visual J++ ikke bliver en del af den kommende programmørpakke Visual.Studio.Net. Beslutningen begrundes med den snart tre år gamle retssag med Sun Microsystems, som beskylder Microsoft for at udvide det platformsuafhængige sprog med elementer, som kun kan udnyttes under Windows.
Samtidig har softwarefirmaet introduceret et helt nyt programmeringssprog, C# (udtales "C-sharp"), der på mange punkter ligner Java. Sproget er en hybrid mellem det klassiske C og det objektorienterede C++.
I stedet for Visual J++ vil udviklerpakken Visual.Studio.Net indeholde et Java-værktøj fra softwarefirmaet Rational. Microsoft's egen Java-licens udløber i marts 2001, og bliver næppe fornyet.
Visual.Studio.Net kommer på markedet senere på året.
(Kilde: CNET)