Hovedårsagen til NVidias faldende indtjening begrundes i en pressemeddelselse med, at der generelt er for lidt gang i salget af nye computere som NVidia leverer grafikkort til.
Fornylig måtte også Apple advare om dårligere end forventet salg af den nye 17" iMac, som NVidia også leverer grafikchips til.
Men også Microsoft får en betydelig del af skylden idet NVidia leverer grafikchips til Microsofts spilkonsol, Xbox. Microsoft har nemlig ændret en smule på Xbox'en hvad angår sikkerhed og dermed gjort en række af NVidias færdigt producerede chips ubrugelige.
NVidias lagre bugner nu med gamle chips som firmaet er nødt til at afskrive i dette kvartal. Forventningerne sænkes derfor fra $568 millioner til mellem $ 410 og 430 millioner.
NVidias regnskabskvartal løb til 28. juli og det endelige resultat forventes d. 15. august.