DVD-skiver genopliver dansk virksomhed

I 2000 var faldet i salget af VHS-bånd ved at tage livet af SDC Dandisc. Nu er fokus vendt mod DVD'er, og selskabet har præsteret en bemærkelsesværdig turnaround. Et underskud på 16 mio. kr. er vendt til plus på 32 mio. kr.

SDC DanDisc, der blandt andet producerer DVD-skiver, har efter tre år med massive millionunderskud på i alt 73 millioner kroner i 2003 formået at bringe de sorte tal tilbage i regnskabet. Det netop offentliggjorte regnskab for 2003 viser et plus på 32,6 millioner kroner før skat - mod et underskud på 16,1 millioner kroner i 2002. Overskuddet er endda et par millioner bedre end virksomheden havde ventet ved fremlæggelsen af tallene for 3. kvartal.

Virksomhedens comeback skyldes en fokuseret indsats, som blev igangsat efter selskabets økonomiske tilbagegang i 2000, hvor selskabet tabte 19,4 millioner kroner på den ordinære drift. Årsagen var, at markedet for VHS-bånd at vige til fordel for det nye format, DVD. VHS-markedet udgjorde dengang selskabets primære forretningsområde.

"Vi påbegyndte på daværende tidspunkt et meget langt og sejt træk for at få omstillet forretningen, fordi vores forretningsgrundlag forandrede sig dramatisk," fortalte administrerende direktør i SDC DanDisc, Jesper Boysen i januar, da IT-avisen ComON kårede SDC Dandisc til årets it-højdespringer på Fondsbørsen.

Som følge af omstruktureringen blev alle forretningsprocesser optimeret afsluttende med indførelsen af nyt it-system, som sammenkoblede alle grene af koncernen. Derefter lukkede SDC DanDisc afdelinger i Schweiz og Tyskland og neddroslede VHS-aktiviteterne. Sammenlagt betød det, at 120 ansatte blev fyret fra virksomheden, som nu beskæftiger 460.

Nu skal fremgangen bruges til at bringe væksten tilbage i selskabet, der - efter fire års fokus på nedskæringer og omstrukturering - atter begynder at tænke offensivt.

"Efter fire års indsats har vi nu overskud og skal i gang med fase tre i vores plan, hvor vi skal konsolidere virksomheden. Det skal blandt ske ved at ekspandere i England," forklarer Jesper Boysen.

I 2004 er det SDC DanDisc mål at fastholde resultatet før skat i niveauet 30-40 millioner kroner. Samtidig går selskabet efter at indgå et strategisk samarbejde med større internationale virksomheder, som ønsker lokal produktion, men ikke vil etablere deres egen. Derfor forventer SDC DanDsic i 2004 at forøge DVD-kapaciteten i både Danmark og England.

Siden 1. januar 2003 er selskabets aktiekurs steget fra 13 kroner til 61 kroner. En samlet stigning på 369 procent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering