Handlingsplan: For meget status og for få visioner

Både oppositionen og IT-branchen savner nytænkning i regeringens IT- og telepolitiske handlingsplan. Den gør status over det eksisterende, men skuer ikke fremad og tager fat om de centrale emner, lyder kritikken i denne uges udgave af IT-avisen ComON.

Selv om der står oktober 2003 med grønne kursivbogstaver på forsiden af regeringens 64-sider store IT- og telepolitiske handlingsplan, "IT med omtanke", så afslører en hurtig gennemlæsning, at der mest af alt er tale om en statusopgørelse over de projekter, der allerede er søsat. Og Videnskabsminister Helge Sander gør heller ikke noget forsøg på at skjule det faktum.

»Vi har de rigtige skibe i søen. Nu er der blot behov for, at vi får speedet tempoet op og får fokus på at få gennemført de enkelte projekter,« siger Helge Sander, der præsenterede handlingsplanen på Christiansborg i sidste uge.

Men planen er ikke noget, der giver skulderklap hos oppositionen. Det fremgår af IT-avisen ComON i denne uge.

»Det er ikke noget regeringen selv har fundet på, og det peger ikke særlig meget fremad. Det er i bund og grund blot en fin opsummering af det, som partierne bag UMTS-forliget blev enige om sidste år,« siger Socialdemokraternes IT-ordfører Thomas Adelskov og henviser til, at regeringspartierne, Socialdemokratiet, SF og De radikale allerede i foråret sidste år blev enige om en række projekter på baggrund af de penge, som statskassen får ind fra UMTS-licenserne i forbindelse med indførelsen af 3G-mobiltelefoni.

I IT-branchen er man heller ikke videre imponeret af regeringens nye tryksag. Hos Dansk Industris IT-branchesamarbejde, ITEK, efterlyser direktør Tom Togsverd en målrettet indsats for at forbedre konkurrenceevnen overfor især Fjernøsten

»Der er behov for massive investeringer i forskning og vidensudbredelse,« siger Tom Togsverd og fortsætter:

»Vi giver regeringen og ministeren pause året ud, men så skal der også ske noget. Vi har behov for at satse målrettet på udvalgte indsatsområder.«

Heller ikke på den anden side af bordet, hos IT-fagforeningen Prosa, er der de store roser til regeringen.

»Det er uambitiøst. De opregner en masse ting, som er i gang, men det er er svært at se hvad der skal ske næste år,« siger Prosas formand, Peter Ussing.

Læs hele historien i dagens udgave af IT-avisen ComON. Læs blandt andet også om:

Handlingsplan forbigår de centrale områder
Regeringens IT-handlingsplan forsømmer at tage fat om Danmarks konkurrenceevne over for Fjernøsten og behovet for højtuddannede IT-specialister. Det er den enslydende kritik fra både brancheforeninger og fagforbund.

Mindre virksomheder for dårlige til at bruge e-læring
Regeringen afsætter 10 millioner kroner til e-læringsprojekter. Det er for lidt, mener HK. Det offentlige bør selv gå i spidsen, siger Dansk Handel og Service.

Trådløse netværk giver større strålingsfare end mobilantenner
Debatten om sundhedsfare bremser udbygningen af 3G-nettet. Samtidig installeres tusindvis af kraftige WLAN-antenner i de danske hjem og virksomheder. Eksperter mener, at der er grund til bekymring.

I denne uge sætter ComON også fokus på monitorer:

Billedrøret synger på sidste vers
Lave priser og efterspørgslen fra den grafiske branche holder CRT-skærmene i live, men snart vil der kun være de største modeller tilbage som nicheprodukter.

Nye teknologier på stand-by
Nyskabende skærmteknologier kommer til, men der går stadig år, før vi ser dem på skrivebordene.

To skærme giver ekstra plads
Hvis man har en ekstra skærm stående i kælderen, kan der for få penge skaffes ekstra skærmplads.

Told-finte giver billigt tv i computeren
Ved at købe en LCF-skærm og en tv-tuner hver for sig, kan man spare adskillige tusinde kroner.

Ridser i lakken
Ifølge Forbrugerklagenævnet må man lære at leve med pixelfejl på ens LCD-skærm. Men Sony er inden længe på vej med en garanti for fejlfrie skærme.

Det er indmaden der tæller
Prisforskellen på tilsyneladende identiske fladskærme kan være stor, og det kan nemt være designet man betaler for. Men det er helt andre parametre, man bør holde øje med, når man køber fladskærm.

Tidens tand slukker skærmen
Holder TFT-skærme evigt? De har jo ikke noget billedrør. Svaret er nej. TFT-skærme mister lys og kontrast, og så er de nemme at beskadige.

TFT overhaler CRT næste år
Fladskærmen har vundet indpas. Allerede næste år vil der blive solgt flere af de flade CRT-skærme end af de traditionelle billedrørsmodeller. Her er en oversigt over 17-tommer TFT-skærme til skrivebordsbrug.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere