Den næste klientrettede udgave af Windows - med kodenavnet Longhorn - bliver ikke lanceret i 2004 som tidligere planlagt af Microsoft. Nu er målet 2005.
Berlingske Tidende refererer et interview med vicedirektøren for Microsofts Windows-afdeling, Brian Valentine, som til det amerikanske Computerworld har oplyst, at lanceringen er udskudt med et år.
En af nyhederne i Longhorn bliver virtuelle mapper, hvor man kan samle mapper, der fysisk ligger forskellige steder på harddisken, så man kan skaffe sig overblik over udvalgte emner.
Efter Longhorn følger i 2007 eller 2008 afløseren Blackcomb, skriver avisen.