It-branchen kritiserer regeringens terrorpakke

Regeringens krav om overvågning og logning af internet og telefoni møder skarp kritik.

Regeringens terrorpakke bliver skarpt kritiseret af den danske it- og telebranche, skriver Berlingske Tidende. Den bekendtgørelse, som regeringen netop har fremlagt, betyder at teleselskaberne skal overvåge og logge oplysninger om kundernes brug af internet og telefoni.

Ifølge telebranchens organisation, Telekommunikations-industrien, skal teleselskaberne gemme hvad der svarer til 60 milliarder logninger om året. Foreningen mener at bekendtgørelsen er behæftet med fejl og unøjagtigheder.

»Umiddelbart forekommer det som om, at Justitsministeriet har haft mere travlt med at få en politisk kompleks opgave væk fra skrivebordet og komme på sommerferie, end at indgå i en saglig og konstruktiv dialog med branchen, med henblik på at opnå et meningsfyldt og effektivt resultat,« siger Sam Steffensen, formand for Telekommunikationsindustrien.

Foreningen Dansk IT er lige så tydelig i sin kritik af regeringens terrorpakke.

»Det risikerer at blive et slag i luften til mange millioner kroner,« siger Dansk ITs formand, Per Buchwaldt.

I sit høringssvar henviser foreningen til, at bekendtgørelsen indeholder så mange undtagelser fra kravet om logning - f.eks. biblioteker, skoler og universiteter - at det bliver let at kommunikere, uden at det kan registreres.

IT-Brancheforeningens vicedirektør Jane Eis Larsen finder det uforståeligt, at gratis posttjenester som Hotmail friholdes for overvågning.

»Udspillet indeholder en stribe store huller som vi finder uforståelige. Man pålægger IT-branchen at logge den samme data mange gange i forskellige selskaber. Ud over at være dyrt, øger det også risikoen for misbrug af denne loggede data,« siger Jane Eis Larsen.

Hun vurderer at en stor virksomhed som IBM eller CSC står overfor årlige udgifter på mindst otte millioner kroner for at kunne gennemføre den krævede logning af medarbejdernes internet-trafik.




IT-JOB

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

IT-systemadministrator søges til GEUS
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere