Fredag blev verdens hurtigste civile supercomputer indviet på et forskningscenter i den tyske by Jülich. På listen over verdens hurtigste supercomputere kommer den nye IBM-maskine Jugene (Jülich Blue Gene) ind på en andenplads. I de sidste mange år har listen ellers været domineret af militære supercomputere i hemmelighedsfulde amerikanske laboratorier, der bruges til at simulere de atomprøve-sprængninger, som efterhånden er forbudt i den virkelige verden. Men det er tegn på, at det er ved at ændre sig. Den tyske supercomputer skal anvendes til ganske fredelige formål som forskning i miljøvenlig energi og medicin.
Og så er supercomputeren af typen BlueGene/P selv et paradeeksempel på miljøvenlig it. Den skulle være op til syv gange mere energieffektiv i forhold til andre supercomputere. Ifølge producenten har maskinen en regneydelse på 0,35 GFlop/Watt og det skulle være unikt for en supercomputer i denne klasse. Der er dog stadig tale om lidt af en strømsluger med et samlet forbrug på 500 Kilowatt. Dermed bruger supercomputeren lige så meget strøm som 250 almindelige danske parcelhuse. Den har kostet mere end 100 millioner kroner og erstatter to ældre supercomputere.
Placeringen af forskningscenteret i nærheden af den lille by Jülich skyldes den oprindelige opgave med forskning inden for kernekraft - den sidste forsøgsreaktor blev først slukket for to år siden - hvor afstanden til større byer blev anset for at være en fordel og ikke en ulempe.
Supercomputeren summer løs
Det er ikke uden en vis ærefrygt, at man træder indenfor i den store hal på forskningscenteret, hvor supercomputeren summer løs i fire skabe. De indeholder 65.536 Power PC kerner med 850 MHz, som giver en samlet officiel Linpack-målt regneydelse på 167,3 TeraFlops. Men supercomputeren skulle være i stand til at arbejde med hele 222 TFlops under spidsbelastning. Det betyder oversat til almindeligt sprog, at talknuseren kan udføre mere end 222 billioner beregninger i sekundet. Den løber heller ikke tør for arbejdshukommelse lige med det samme; der er installeret 32 terabyte RAM i maskinen. Og så er der tilsluttet et storage-rack med 1 petabyte diskplads og yderligere 2 petabyte ligger klar på magnetbånd.
Supercomputeren består af 16 racks, som hver indeholder 32 node-books. De indeholder igen 16 kort hver med to quad-core-processorer af typen Power PC 450. En enkelt Power PC-processor med fire kerner har en regnekraft på 13,6 GigaFlops.
I hallen, der er på størrelse med en almindelig gymnastiksal, står også de to forgængere, Jump og Jubele, som slet ikke kan løbe med den nye computer. Larmen er øredøvende; tusindvis af blæsere arbejder på højtryk for at holde temperaturen nede. Jugene har været i prøvedrift siden oktober sidste år, men anlægget blev officielt indviet fredag, hvor delstatens ministerpræsident Jürgen Rüttgers symbolsk trykkede på den røde knap.
Topmodellen på listen over verdens hurtigste computere, Blue Gene/L på Lawrence Livermore Laboratory i USA, har en officiel Linpack-ydelse på 478,2 TFlops. Men den næste generation af supercomputere som sprænger PetaFlop-grænsen er allerede på vej. I Japan har forskere allerede konstrueret en PetaFlop-maskine, men den kan kun bruges til specialiserede beregninger og tæller derfor ikke i den officielle statistik.
Det kan være fristende at sammenligne en supercomputer som Jugene med en almindelig skrivebords-pc. De hurtigste pc-processorer på markedet har en ydelse på omkring 30 GigaFlops (30 milliarder beregninger i sekundet). De nyeste grafik-processorer er langt kraftigere; det hurtige nVidia 8800 Ultra grafikkort har en samlet ydelse på 576 GFlops. Men her er der tale om en specialiseret processor, der kun er rigtig god til én bestemt ting, nemlig grafikberegninger.
Det er blevet hævdet at Sonys spilkonsol PlayStation 3 har en samlet regnekraft på fantastiske 2 TeraFlops. Det lyder eventyrligt, men tallet skyldes, at konsollen indeholder en meget kraftig grafikprocessor. De syv cpu'er i konsollen har en mere begrænset ydelse på 218 GFlops.
Europa og Indien i supercomputer-eliten
Den sidste halvårlige liste over verdens hurtigste supercomputere, der blev frigivet i november, er interessant på flere måder. Ikke nok med, at den tyske civile supercomputer Jugene ligger på en andenplads allerede inden den officielle indvielse - det er første gang, at Europa klarer sig så godt på listen. På tredjepladsen kommer en civil supercomputer i USA og helt overraskede har Indien opnået en fjerdeplads med et HP-anlæg i byen Pune.
Sverige er klatret helt op på femtepladsen med et cluster på 2.000 servere, der angiveligt skal bruges til at kontrollere al datatrafik ind og ud af landet. Det er Forsvarets Radioanstalt i Sverige, der har betalt 60 millioner kroner for det hemmeligshedsfulde regneanlæg.
Det vides ikke om forsvaret i Danmark har lignende planer, men DMI er ved at installere en ny maskine, som bliver Danmarks hurtigste talknuser når den står færdig i slutningen af året. Regningen for Cray XT5 computeren lyder på 45 millioner kroner, men så skulle der også være tale om en tidobling af instituttets regnekraft.