Alle danskere skal have adgang til 100 Mbit/s download i 2020, altså om ti år. Det mener regeringen og videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K), der helst ser, at teleselskaberne går forrest.
Men hvis teleselskaberne ikke suser ud til udkantsområderne med hurtigt internet, er ministeren parat til at presse teleselskaberne ved at stille dækningskrav under kommende frekvensauktioner, hvor teleselskaber kan få lov til at bruge frekvenser til mobilt bredbånd med den lynhurtige LTE-teknologi (Long Term Evolution).
Videnskabsministeren kan dog ikke uden videre selv stille de krav. Hun skal forbi Folketinget, tælle til 90 for at få flertal og på den måde sikre opbakning til dækningskravene. Den ser hun ud til at kunne få. Ikke bare regeringspartierne, men også Socialdemokraterne er positive over for at hive dækningskrav ned over hovedet på teleselskaber, der vil operere med de frekvenser, der kommer i udbud det næste årti.
Yildiz Akdogan, Socialdemokraternes it-ordfører, påpeger dog, at det koster at stille dækningskrav. Staten får sandsynligvis kradset færre penge ind fra teleselskaberne, og samtidig risikerer politikerne, at teleselskaberne ikke vil røre ved frekvenserne, fordi kravene er for krævende. Socialdemokraterne og SF er derfor parate til at hjælpe udviklingen på vej med økonomisk støtte, for at det ikke ender i "tomme løfter."
Men nok om oppositionens indvendinger. Ministeren peger selv på frekvensauktioner.
Umiddelbart er der de næste ti år tre auktioner, hvor politikerne kan stille krav til dækningen af mobilt bredbånd. Kravene kan stilles på mange forskellige måder. Politikerne kan kræve, at frekvenserne skal bruges over hele landet, men de kan også blot kræve, at de skal bruges i bestemte postnumre, hvor der er sorte huller i bredbåndsnettet.
Den første auktion er for 800 Mhz-båndet, der tidligere blev brugt af militæret og tv, men som fra 1. januar 2013 sandsynligvis skal bruges til LTE, også kaldet 4G-nettet. Det afhænger af høringssvar og politikernes lune, men pilen peger på, at båndet skal bruges til det hurtige mobilnet. Fordelen ved denne frekvens er, at det er billigere at få mobilt superbredbånd ud i yderkantsområder end med de højere frekvenser, som netop har været i udbud. Bredbåndet kan med den lavere frekvens udbredes med 5-6 gange færre master, vurderer teleselskaberne.
Auktionen over 800 MHz-båndet begynder sandsynligvis allerede i 2011, så politikerne skal snart i gang med at diskutere, om der skal hæftes dækningskrav på licenserne.
De næste to muligheder opstår, når dele af det gamle GSM-bånd skal i udbud igen. Allerede fra 1. maj 2012 vil kravene til de to bånd - 900 MHz og 1800 Mhz - blive lempet, så de kan bruges til andet end GSM, eksempelvis LTE. Her kan politikerne dog ikke liste krav ind. Det kan de derimod, når licenserne for de to bånd udløber i henholdsvis 2017 og 2019. Det er ganske tæt på år 2020, hvor kravet om adgang til 100 Mbit/s download for ALLE danskere skal være nået, men ikke desto mindre har politikerne mulighed for på dette tidspunkt at stille krav til, at de to frekvenser skal bruges til at nå helt ud til de fjerneste adresser i kongeriget.
Året 2020 er dog en anelse sent, mener oppositionen.
"Når vi har så hurtigt et område at gøre med, så virker 10 år som langt ude i fremtiden og noget visionsløst," sagde Yildiz Akdogan tirsdag aften til videnskabsministeren under et åbent samråd i Folketingets videnskabsudvalg.
Hanne Agersnap, SF's it-ordfører, istemte kritikken og bad om klare "delmål med årstal".
Det fik de to oppositionspolitikere ikke fra den konservative minister. Charlotte Sahl-Madsen forklarede, at regeringen er i gang med at lave en "planlægning", men at næste punkt på programmet lige nu ellers er en evaluering i 2017.