ComON mener: Det kommunale problembarn

Busdrift, affaldshåndtering og snerydning. Alle sammen opgaver som i langt de fleste kommuner igennem de senere år er blevet overladt til private aktører, ud fra devisen om at konkurrence er sundt og at det i sidste ende vil give skatteyderne en bedre service for færre penge.

Efter de store faglige protester for 5-10 år siden, hvor udlicitering var på alles læber, er det nu blevet en almindelig del af opgavefordelingen.

Der er dog stadig ét kommunalt problembarn tilbage, som ikke bare handler om hvem der står for busdriften eller rydder fortovene for sne i en enkel kommune. Nej, det handler om hvem der hjælper kommunerne med at udtænke nye og vedligeholde gamle it-systemer - de it-systemer, som skal være et væsentligt omdrejningspunkt i den forestående reform af det kommunale landskab.

KMD har været med kommunerne på den teknologiske rejse stort set siden de store mainframes i 60'erne indvarslede den elektroniske databehandlings indtog, og derfor har selskabet en uvurderlig kompetence og kan være en god følgesvend i den kommende tids it-omvæltninger.

Men hver krone der betales for it-ydelser i kommunerne til KMD er til gavn for kommunerne selv i kraft af det kommunale ejerskab. 14,4 millioner kroner var det beløb, som KMD i 2004 udbetalte i udbytte til sin ejer, Kommune Holding. Holding-selskabet, der er 100 procent ejet af Kommunernes Landsforening, har i forvejen en egenkapital på over 800 millioner kroner.

Det er ganske enkelt uholdbart i et moderne professionelt it-marked anno 2005, at den største leverandør er ejet af kunderne. Kommunernes smøleri med at få solgt KMD betyder at den innovation og nytænkning som kunne være en af de store it-gevinster ved strukturreformen, nu ser ud til at gå fløjten. Det mener ComON.