De fleste med daglig gang på internettet har nok opdaget, at der er kommet flere reklamer til. Omsætningen er da også steget gevaldigt.
På ét år er omsætningen af reklamer på internettet steget kraftigt. Sammenlignes marts 2005 med marts 2006 er omsætningen steget med 71 procent. Det viser tal fra Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, DRRB.
Fra 2004 til 2005 var der en kraftig stigning på omsætningen med hele 43,6 procent til ialt 210 millioner kroner. Men ifølge DRRB Mediaindex er omsætningen for reklamer vækstet med yderligere 50 procent i første kvartal 2006.
»Der bliver virkeligt rykket. Nogle af de traditionelle medier er begyndt for alvor at sætte sig på nye platforme, så jeg tror helt sikkert, det vil fortsætte,« siger analysekonsulent i DRRB, Henrik Dyring.
DRRB står ifølge Foreningen af Danske Internet Medier, FDIM, for 55 procent af reklamemarkedet i Danmark.