EU-regler kan ramme spiludvikling

Spilbranchen kritiserer nu EU's krav om to års garanti på software. Det vil bremse udviklingen af nye spil, mener branchen.

I starten af måneden foreslog EU-Kommissionen at de eksisterende forbrugerregler for fysiske produkter skal udvides til at omfatte software. Det vil betyde, at softwarefirmaerne kan drages til ansvar for manglende sikkerhed eller dårlig ydelse i deres produkter, og der skal gælde en garantiperiode på to år.

Forslaget fra de to EU-kommissærer Viviane Reding og Meglena Kuneva har fået en meget kølig modtagelse i softwarebranchen. Senest har forbundet for computerspiludgivere, Tiga, udtalt sig negativt om ideen.

»Det kan bremse for nye ideer. Det er kun rimeligt, at forbrugerne får produkter af god kvalitet, men hvis lovgivningen er for hårdhændet, vil udviklere og udgivere blive mere forsigtige,« siger Tiga-formand Richard Wilson til BBC.

I øjeblikket er licenseret software undtaget fra EU-reglerne om, at sælgere skal tilbyde en garanti på mindst to år for forbrugerprodukter. Det betyder f.eks., at forbrugeren ikke kan kræve sine penge tilbage, hvis spillet indeholder en fejl som gør det umuligt at gennemføre.

EU-forslaget ville betyde at forbrugeren kan kræve et produkt som fungerer under »normale kommercielle vilkår«. Men spilforbundet mener, at det vil fungere som en hæmsko for innovation.

»Hvis udviklerne er tvunget til at udvikle software der er næsten perfekt, vil det bremse for nye ideer fordi folk vil holde sig til det sikre,« siger Richard Wilson.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere