Nintendo har annonceret en modem-udvidelse til sin GameCube spilkonsol, som kan købes fra den 3. oktober i Japan. I modsætning til Sony og Microsoft vil Nintendo dog ikke udvikle sine egne onlinespil, men satser på at andre firmaer vil producere GameCube-spil med internet-understøttelse.
Konkurrenten Sony lancerer sin online-spiltjeneste til PlayStation 2 i denne uge i Nordamerika, mens Microsofts milliard-investering Xbox Live får premiere den 15. november i USA.
Det er endnu usikkert, hvornår spiltjenesterne bliver tilgængelige i Europa.