Det skriver Politiken, der har mødt den danske Kiss-ledelse på IFA-messen i Berlin.
Problemerne omkring produktionen på Flextronicsfabrikken i Nordjylland skabte sidste år endnu større huller i kapitalbeholdningen hos Kiss - huller, som det var umuligt at fylde ad andre kanaler end salg.
»Hvis der havde været mere risikovillig kapital havde vi nok valgt en anden løsning [end Cisco, red.] Men det er så uhyggeligt svært at rejse kapital i Danmark,« siger Kiss-direktør Peter Wilmar Christensen til Politiken.
Ifølge bladet har Cisco ingen planer om at lukke den danske udviklingsafdeling, som fulgte med købet af Kiss. Derimod skal den del af Kiss-strategien, der går ud på at producere fladskærms-tv, tages op til overvejelser, fordi fjernsyn vurderes at ligge i udkanten af netværksgigantens interesseområde.