Onlinebutikken Amazon vil være boghandlerens udgave af iPod. Selskabet vil give kunder, som køber en fysisk udgave af en bog, adgang til også at læse den online for et gebyr på omkring 1,99 dollar. Det skriver Berlingske Tidende.
Onlinebutikken har også planer om at sælge bøger i en 'Pay-per-page'-løsning. Her vil prisen være på nogle få cent per side.