Antallet af trojanere på nettet er bogstaveligt eksploderet, skriver australske iTnews. I en rapport, offentliggjort i London, beskriver Microsoft hvorledes antallet af trojanere, der blev opdaget og fjernet fra brugeres computere steg med hele 300 procent fra første halvår 2007 til sidste halvår.
Ifølge rapporten er de to væsentligste årsager til den voldsomme stigning dels, at de it-kriminelle har valgt trojaneren som deres ny favorit-våben, dels at flere computere i dag er udstyret med software, der detekterer de skadelige programmer.
Den mest almindelige brug af trojanere er til at logge tastetryk (adgangskoder m.v.), sende spam fra brugerenes mail-adresse eller høste indholdet af adressebogen.
Sidste års mest 'populære' trojaner var Win32/Zlob, som brugeren oftest downloadede fordi, en hjemmeside promtede dem til at downloade et nødvendigt plugin, for at afspille en given video.
Når den lille gemme-hest så var sikkert installeret på brugerens computer, gav den sig til at bombardere vedkommende med beskeder om i stil med "Your computer is infected! Windows has detected spyware infection. Click here to protect your computer".
Derefter sender trojaneren ‘tilbud' til brugeren om at installere effektivt anti-virus fra hjemmesider, der i værste fald udsatte brugeren for kreditkort-svindel eller registraring af andre bankoplysninger.
Ifølge USA Vinny Gullotto, daglig leder af "the Microsoft Malware Protection Center", har langt hovedparten af trojansk kode sin oprindelse i USA, Kina, Rusland og Sydamerika.