TDC vinder mobillicens i Letland

Det TDC-ejede selskab Bite købte i går en lettisk mobillicens for 71 millioner kroner. Kampen var hård, og forud for sejren gik en budkrig i ni runder.

Mobilselskabet Bite, der er fuldt ejet af TDC, vandt i går en budkrig om en lettisk mobillicens.
Modstanderen var et lettisk konsortium, og TDC-sejren blev først en realitet i niende budrunde, da modstanderen kapitulerede. Prisen endte på 71 millioner kroner.

Ifølge Børsen foregik budkrigen ved, at Bite-folkene blev placeret i ét rum, og det lettiske konsortium og deres amerikanske ventureselskab i et andet. Derefter afleverede konkurrenterne løbende deres bud i lukkede kuverter, som blev båret ind i et tredje rum og studeret nøje af udbyderne.

Til sidst måtte letterne og deres amerikanske støtter give op, og derfor overdrages licensen nu til Bite i juni måned i år. Licensen omfatter både GSM- og 3G- telefoni, og der foreligger endnu ikke faste betingelser for, hvordan den skal administreres - for eksempel er det ikke klart, hvilke krav myndighederne vil stille til udruldningshastigheden.

»De endelige licensvilkår skal nu forhandles af regulatøren og os. Men det ser jeg som et udtryk for, at man er villig til at imødekomme de forretningsplaner, vi kommer med,« siger Bites administrerende direktør, Jesper Theill Eriksen.

Bite bliver den tredje operatør på det lettiske telemarked, hvor Tele2 og TeliaSonera i forvejen er repræsenteret. Disse to selskaber er i øvrigt også TDC's konkurrenter i Litauen.

»Årsagen til at vi gerne vil ind i Letland er, at det typisk er det første sted, vores erhvervskunder i Litauen går hen, når de ekspanderer. Vi ser de to lande som ét marked,« siger Bites administrerende direktør Jesper Theill Eriksen, i en pressemeddelelse.

Det er planen at styre alle de lettiske aktiviteter fra Bites littauiske hovedkontor for på den måde at holde omkostningerne nede.

Markedet i de to lande omfatter i alt seks millioner mennesker, men mobiludbredelsen er forholdsvis lav på kun 60 procent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere