Microsoft frigiver kritiske sikkerheds-opdateringer

Microsoft har udsendt 12 sikkerhedsopdateringer til Windows, Internet Explorer, Media Player og Office.

Månedens opdateringspakke fra Microsoft indeholder 12 opdateringer som lukker sikkerhedshuller i Windows, Internet Explorer, Media Player og forskellige programmer i Office-pakken. Otte af sårbarhederne betegnes som kritiske.

Det gælder blandt andet en fejl i håndteringen af billedfiler i ART-format, der kan bruges til at overtage kontrollen over systemet.

Der er også fundet flere sårbarheder i Internet Explorer, som kan udnyttes til at installere kode når man besøger en webside eller forfalske indholdet i adressebjælken.

Dermed kan brugeren f.eks. lokkes ind på en falsk hjemmeside, mens adressebjælken stadig viser adressen på den ægte side.

Microsoft fortæller samtidig, at opdateringen til Internet Explorer kan give problemer med visse websider, der ikke holder sig til de officielle retningslinier for brug af ActiveX-komponenter.

Der er også fundet sårbarheder i både Word og Powerpoint, der gør det muligt at installere kode på computeren når brugeren åbner en fil.

Samtlige opdateringer kan hentes på Microsofts hjemmeside eller installeres automatisk gennem Windows Update.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere