Ydmygelsen er tæt på total for Sony.
Nintendo kunne i går fortælle, som en pudsig kuriositet under en spilkonference, at deres Wii board har solgt næsten lige så mange eksemplarer som Sonys Playstation 3.
Av.
Samtidig har Nintendo solgt 50 millioner af den lille hvide konsol, hvilket gør den til det hurtigst sælgende stykke underholdningshardware i historien.
Hurtigere end Playstation og Playstation 2.
Der var også et par nyheder med i godteposen. Man kan nu gemme og afvikle spil direkte fra almindelige SD hukommelseskort på Nintendo Wii. Der kommer også en ny butik, hvor man kan hente gamle arcade klassikere tilpasset Wii'ens nye muligheder.
Endelig er der en ny Zelda på vej, men det er dog til DS og ikke Wii.