Københavns klimafyrtårn åbner dørene

I weekenden er der mulighed for at besøge det første offentlige danske klimaneutrale hus,

Københavns Universitet åbner dørene til Danmarks første offentlige CO2-neutrale bygning den 12. og 13. december. Green Lighthouse er til daglig hjemsted for det Naturvidenskabelige Fakultets studenterservice. Men fremtidshuset er også et fyrtårn, der skal vise hvordan fremtidens bæredygtige byggeri kan se ud. Huset bruger en række forskellige teknologier til at spare på energiforbruget.

"Med Green Lighthouse har vi bevist, at der ikke skal raketvidenskab, men primært snusfornuft til at bygge CO2-neutralt. Husets designmæssige tiltag bidrager nemlig med 3/4 af husets energibesparelse. Det unikke design indebærer blandt andet en optimal udnyttelse af sollys, et automatisk indendørs ventilationssystem samt et automatisk nedkølings- og opvarmningssystem af huset. Men husets placering i forhold til solen betyder også, at vi kan udnytte solens energi bedst muligt," sagde den daværende prorektor for Københavns Universitet og nye klimaminister, Lykke Friis, i forbindelse med indvielsen i oktober.

Green Lighthouse har solen som omdrejningspunkt og primær energikilde. Huset er på 950 m2 og er opført efter aktivhus princippet, som betyder, at det er energiproducerende. Det har sin egen energiforsyning, som består af en kombination af solenergi, varmepumper og fjernvarme. Green Lighthouse er et energieffektivt byggeri med høj arkitektonisk kvalitet og et stort indtag af dagslys.

Taget hælder f.eks. mod syd for at sikre den maksimale eksponering i forhold til sollyset, og der er indbygget såkaldte "smarte vinduer", som automatisk åbner og lukker for at få frisk luft ind. I dagstimerne bliver alle husets rum oplyst af naturligt lys, der ledes dybt ind i bygningen, og om natten bliver det oplyst med energi lagret fra dagtimerne.

Byggeriet har taget et år og kostet 37 millioner kroner. Lørdag er der åbent hus kl. 13.00-15.00 og søndag kl. 13.00-16.00. Hver halve time vil der være et kort oplæg om huset, hvor man f.eks. kan høre om, hvad der ligger bag energikonceptet, og hvordan husets design hjælper med til at spare på energiforbruget. Huset ligger på Tagensvej 16 på Nørre Campus.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere