Printerbøvl skaber raserianfald på kontoret

Formålsløse møder, dårlige manerer fra kollegerne og sammenbrændte printere er noget af det, der kan få temperamentet til at koge over på de danske kontorer.

To tredjedele af alle kontoransatte har mere end én gang oplevet raserianfald fra en kollega, fortæller en ny undersøgelse fra Canon. Den stiller skarpt på fænomenet Office Rage - kontorraseri. Mere end halvdelen af de adspurgte danskere siger, at de kan blive rigtig rasende over dårlige manerer fra kolleger og ledere, og næsten hver anden oplever at blive stresset og frustreret over alt for mange lange og formålsløse møder. Også printere ude af drift er noget, der kan få temperamentet til at koge over hos mere end hver tredje.

Kun knapt halvdelen vil være ved, at de selv har mistet fatningen i andres nærvær. Til gengæld erkender denne gruppe af koleriske kontoransatte at have haft intet mindre end ti offentlige raseriudbrud i gennemsnit.

»Kontorraseri er et voksende problem, men en række tiltag, som f.eks. korte, effektive møder og en venlig omgangstone, kan reducere stressniveauet - og forlænge kontorudstyrets levetid,« siger psykoterapeut Lucy Beresford.

Canon har ligefrem fået udarbejdet en rapport af arkitekten og feng shui-specialisten Simona F.
Mainini med den beroligende titel Zen Workplace.

Simona F. Mainini har ti tips til, hvordan man kan indrette et stress-frit kontormiljø:

1. Reducer så vidt muligt brugen af lysstofrør - og erstat det med naturligt lys og frisk luft. Persienner o.lign. mindsker desuden fornemmelsen af at sidde i et udstillingsvindue.

2. Placer skrivebordet med direkte udsyn til en indgang. Man bør dog undgå at placere en ansat direkte over for et kontor eller lukket arbejdsrum.

3. Foretræk farver som grøn, blå-grøn og blå på væggene - undgå, at de hvide vægge dominerer. Undgå spraglede mønstre og vilde farvesammensætninger.

4. Planter og vand virker generelt beroligende. Men pas på - overdreven brug kan virke rodet og have modsatte effekt ...

5. Ryd op! Hold orden på skrivebordet og organiser arkiveringsrummene - også de digitale. Sørg for mere plads til opbevaring, om nødvendigt.

6. Placer skriveborde i styrkeposition, dvs. med ryggen mod en væg frem for det åbne rum. Således opnås en »flydende« og åben position, der er optimal for det meste arbejde.

7. Ved brug af ruminddelere og skillevægge bør arbejdsområdet være være C-formet og åbent mod gennemgangs-områder. Skillevæggene bør ikke være for høje, og arbejdspladsen bør placeres i en styrkeposition mod bagvæggen.

8. Et åbent kontormiljø bør opdeles med skillevægge eller bogreoler for at øge medarbejderens styrkeposition.

9. Gør brug af avanceret feng shui-teknik, der tager hensyn til medarbejdernes fødselsdage, bygningens placering og orientering mm., for at opnå optimal placering og indretning af arbejdspladser. Feng shui er en gammel orientalsk filosofi, der har til formål at opnå harmoni med miljøet.

10. En velafbalanceret livsstil reducerer stress og fremmer et generelt velbefindende. Husk: Stress bør aldrig være en undskyldning for dårlig opførsel - hverken på kontoret eller andre steder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere