Wupti har tabt 44 millioner

Onlinebutikken Wupti taber penge hurtigere end beregnet, men ledelse og bestyrelse er fortsat optimister. Omsætningen er på et år fordoblet og udviklingen er helt efter planen, lyder det fra direktør Torben Mouritsen.

Trods et tocifret millionunderskud er smilene stadig store i onlinebutikken Wupti. Ifølge regnskabet for det første halvandet år, har selskabet oparbejdet et underskud på 43,7 millioner kroner før skat. Samtidig viser egenkapitalen et minus på 28,4 millioner kroner. Virksomhedens ledelse betegner resultatet som »i overensstemmelse med forventningerne« med henvisning til, at det er lykkedes at etablere Wupti som en markant onlineforhandler af it-udstyr , fjernsyn og hvidevarer.

Direktør Torben Mouritsen siger til ComONs søsteravis CRN, at udviklingen fortsat følger forretningsplanen. Han peger blandt andet på, at Wupti fra januar 2007 til i dag har mere end fordoblet sin omsætning , så man i dag ligger på et niveau, der svarer til en årsomsætning på et »trecifret millionbeløb«, som han udtrykker det. Ifølge CRN's beregninger har Wupti haft en omsætning på anslået mellem 110 og 130 millioner kroner siden onlinebutikken gik i luften i slutningen af 2006.

»I de perioder, hvor markedsføringen er mere afdæmpet er vores basisomsætning stadig tilfredsstillende. Samtidig fortsætter vi udviklingen af Wupti-brandet og ser på muligheden for at udvide vores serviceydelser,« siger Torben Mouritsen uden at ville komme nærmere ind på den præcise størrelse af omsætningen.

Den relativt stærke placering på markedet ændrer dog ikke på, at hullet i Wuptis pengekasse er vokset hurtigere end bestyrelse og ledelse tidligere har lagt op til.

I november sagde bestyrelsesformand Gert Braae til CRN, at Wupti ville gå ud af 2007 med et underskud på omkring 20 millioner kroner efter skat. Oveni i dette beløb skal lægges omkring otte millioner kroner, som blev tabt tilbage i andet halvår af 2006, hvor Wupti blandt andet kastede sig ud et kostbart tæppebombardement af tv-reklamer i et forsøg på at slå sit navn fast hos forbrugerne. I maj 2007 vurderede brancheeksperter, at Wupti havde kastet omkring 20 millioner kroner i tv-annoncer.

I slutningen af februar meddelte Wuptis ejere, det østjyske energiselskab NRGi, at man have solgt halvdelen af Wuptis aktier til Leasy-koncernen ,som ejes af den fynske rigmand Niels Thorborg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren