3Com har nedsat priserne på topmodellerne i firmaets populære serie af håndholdte computere. Palm III koster nu 299 dollars, mod før 369 dollars. Prisen på den ældre PalmPilot Professional Edition er sænket fra 249 til 199 dollars. Prisnedsættelsen ses som en reaktion på den stigende konkurrence fra andre pc-firmaer, der udvikler håndholdte computere med Windows CE-styresystemet. 3Com's datterselskab Palm Computing har dog stadig en global markedsandel på 72 pct. indenfor denne pc-type.