Adobe GoLive 5.0 er et nyt værktøj, der bruges til at skabe websider med dynamisk indhold. Programmet byder på flere nyheder, bl.a. nye muligheder for at redigere "streaming" formater og bedre integration med andre programmer som Illustrator og Photoshop fra Adobe. Firmaet fortæller, at programmet indeholder over 100 nye funktioner og forbedringer.
Man kan selv udvide programmet med sine egne funktioner gennem GoLive 5.0 Software Development Kit (SDK), der følger med.
Programmet kommer på markedet i en engelsk version i juni og kommer til at koste 2.700 kr. ekskl. moms, fortæller Adobe.