Her er stridsmålene i EU's piratlov

Læs om de mulige tvister.

Når EU næste år skal have ny lovgivning mod pirater, er der en lang række problemer, som trænger sig på hos EU-Kommissionen.

Sammen med internetudbydere og rettighedshavere har EU's embedsmænd det sidste halvandet år mødtes for at diskutere, hvordan samfundet kan sætte en stopper for ulovlig fildeling på internettet. Rettighedshaverne er med, fordi de håber på øget salg ved at slå ned på piraterne, mens internetudbyderne var med, fordi fildelingen finder sted på deres netværk.

TDC, som er repræsenteret i Bruxelles gennem lobbyorganisationen ETNO, er egentlig tilfreds med status quo.

”Vi har ikke det store behov for at få det direktiv revideret. Det vil være rettighedshaverne, der ønsker det. Vi står meget defensivt over for rettighedshaverne,” siger Allan Bartroff, senior adviser hos TDC.

Direktivet, som kommer i spil næste år, hedder IPRED. Der står for Intellectual Property Rights Enforcement Directive. Direktivet, der sætter rammer for jagten på netpirater og anden ulovlig kopiering, er ifølge rettighedshaverne mangelfuldt, fordi det kom i stand i begyndelsen af årtusindskiftet, hvor ulovlig fildeling ikke var så udbredt. Derudover har de enkelte lande implementeret EU-lovgivningen på meget forskellige måder. I lande som Danmark har rettighedshaverne via fogedretten let ved at sikre sig beviser mod pirater, men i andre lande er det svært. Som det ser ud nu, vil ændringer altså både kunne ensrette reglerne i Europa og måske også gøre det lettere for rettighedshaverne at sikre sig beviser, eksempelvis på tværs af grænserne.


Kommissær er copyright-venlig

En anonym kilde i Bruxelles har over for ComON sagt, at den ansvarlige topembedsmand, franske Michel Barnier, som er EU-kommissær for det indre marked, er venligt stemt over for rettighedshaverne.

”Det er der vist ikke meget diskussion om,” bekræfter TDC's Allan Bartroff.

”Det vil komme til udtryk, når EU-Kommissionen spiller ud med et forslag til ændring af direktivet. Man presser lidt på for at gøre noget over for rettighedshaverne. Det ligger lidt i kortene,” vurderer Allan Bartroff.

Helt simpelt er det dog ikke. Selvom Michel Barnier er venner med den franske præsident Nicolas Sarkozy, som er gift med musikeren Carla Bruni og har indført 3-strikes i Frankrig, så skal den øvrige EU-Kommission, som blandt andet tæller den danske klimakommissær Connie Hedegaard, sige god for forslag, før kommissionen lancerer dem. Selv om kommissær Barnier skulle være tilhænger af eksempelvis 3-strikes, kan han altså ikke foreslå ordningen i EU-regi.

Både EU-landene og EU-Parlamentet skal behandle forslag, før de bliver til EU-lov.

EU-Parlamentet har tidligere erklæret sig som modstander af 3-strikes, men i denne sommer kom parlamentet med en hensigtserklæring, der såede tvivl om de folkevalgtes holdning. Parlamentarikerne vedtog Gallo-betænkningen, som efterspurgte tiltag over for netpirater.

”EU-Parlamentet er lidt uforudsigeligt på dette område. Gallo-rapporten var ikke noget at råbe hurra for,” siger Allan Bartroff.

Her er tvisterne

Allerede nu - forud for en offentlig høring næste år - har EU-Kommissionen sat fingeren på nogle problemer, som en direktivændring kan tænkes at skulle løse. Det drejer sig om direktivets artikel 6,7 og 8. De to første artikler handler om, hvordan rettighedshavere kan indsamle beviser. I Danmark sker det gennem en fogeddommer, som kan give rettighedshaverne mulighed for at få oplyst identiten bag en IP-adresse og give tilladelse til beslaglæggelse af en computer. I andre EU-lande oplever rettighedshaverne, at det er svært at få fingre i beviser mod formodede pirater. Nogle lande tillader eksempelvis kun, at rettighedshaverne kan få fat i beviser, når det drejer sig om kommercielle krænkelser, altså professionelle pirater, der tjener penge på kopiering.

Artikel 8 i direktivet handler om, hvilke informationer rettighedshaverne har ret til. EU-Kommissionen vurderer, at det kan blive nødvendigt at skabe klarhed over forholdet mellem databeskyttelsesreglerne, der pålægger internetudbyderne at slette unødvendige data, og piratjægernes mulighed for at skaffe bevismateriale hos internetudbyderne. Nogle landes domstole har haft en streng fortolkning, hvor rettihedshaverne ikke har fået lov til at få data fra ISP’erne. I andre lande skal rettighedshaverne først lægge sag an mod en person, før de kan få bevismaterialer.

En problematik, som EU-Kommissionen også har sat spotlys på, er, at piratjægerne sjældent opererer på tværs af grænser i Europa. Når det kommer til forfalskning af varemærker, eksempelvis en Gucci-taske, er det nemt. Ved ulovlig fildeling er der uklarhed over, hvordan reglerne er, mener EU-Kommissionen.

Teleselskaber som danske TDC har ikke lyst til at åbne for en direktivændring. De frygter, hvad det kan ende med. De peger i stedet for på oplysning, informationskampagner og flere lovlige forretningsmodeller som vejen frem for at komme pirateriet til livs. De ønsker ikke at samle flere beviser mod pirater eller tage aktive skridt for at straffe dem.

”Det vil jo være en yderligere byrde for os,” siger Allan Bartroff.

Han siger samtidig, at det stadig er meget uklart, hvad rettighedshaverne præcist ønsker at føje til direktivet. Han har fået det indtryk, at rettighedshaverne håber på at få teleselskaberne til at stå for en større del af piratjagten. Men det mener han er mærkeligt. Som han ser situationen, har rettighedshaverne ikke til fulde udnyttet de muligheder, de allerede i dag har. I Danmark har rettighedshaverne eksempelvis ikke været særlig aktive med at få fat i beviser mod pirater og lægge sag an mod dem, mener han.

"Måske skulle de starte med at gøre det," siger Allan Bartroff.

Eventuelle ændringer i direktivet vil ikke nødvendigvis tvinge Danmark til at ændre meget i den nuværende lovgivning, vurderer Allan Bartroff. Andre lande vil stå over for større ændringer, siger han.

”Det danske system er ikke uvenligt stemt over for rettighedshaverne. For eksempel har de adgang til at blokere for hjemmesider. Hvis vi får pålæg om at blokere for en hjemmeside, så kører det på samlebånd, og det gør det altså ikke nødvendigvis i Norge og Sverige,” siger Allan Bartroff.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere