»Aftalen er en vigtig milepæl for eNotarius, da Opportunity Solutions' produkt er helt unikt i forhold til at håndtere de kundeinformationer, som virksomheder ofte kun har i sendte og modtagne e-mails,« siger administrerende direktør Rupert Strauss, eNotarius.
Han peger på, at e-mail er så integreret i både små og store virksomheders daglige drift, at dokumentation for afsendelse i stigende grad er et problem. Det problem løser eNotarius, der samtidig gør det muligt at flytte for eksempel udsendelse af fakturaer fra papir til e-mail.
Opportunity Manager er ifølge virksomheden verdens første løsning til kundehåndtering også kaldet CRM, der på én gang håndterer data vedrørende en kunde fra både Office-programmer og Outlook e-mail. Det har inden for de sidste fire måneder fået globale IT-leverandører som HP og Software AG til at indgå strategiske alliancer med Opportunity Solutions.
eNotarius er virtuel notar service, der gør det muligt at sende anbefalet og tidsstemplet e-mail. Den patentanmeldte løsning er udviklet i Norge, hvor eNotarius har fået advokatstandens blå stempel gennem Advokatforeningen. IBM hoster de servere, som håndterer og gemmer e-mails, der sendes via eNotarius.
Brugen af eNotarius kan automatiseres ved at installere et lille stykke software, som placerer en eNotarius knap ved siden den normale »Send«-knap i e-mail softwaren. Så kan brugeren ved afsendelsen vurdere, om e-mailen skal sendes anbefalet.