Via klar til kamp med Intel og AMD

Den nye lavenergi-processor fra Via Technologies skal konkurrere med Intels mini-chip Atom, men Via går også efter det brede pc-marked.

Mens Intel og AMD har kæmpet om pc-markedet, har Via Technologies holdt sig til sin egen niche for meget små ultramobile computere. Det bliver anderledes nu, hvor Via har lanceret sin længe ventede Nano-processor (tidl. »Isaiah«) til almindelige stationære og bærbare computere.

Via går ikke efter performance-segmentet, hvor processorens ydelse er afgørende, men forsøger i stedet at markedsføre den nye processor på sit lave strømforbrug. Nano-chippen skulle være 2-3 gange hurtigere end forgængeren C7, mens strømforbruget er det samme.

Nano skal sælges i to versioner, L (Low Voltage) til almindelige computere og U (Ultra Low Voltage) til små ultramobile enheder. Der er tale om single-core-processorer med mellem 1,0 og 1,8 GHz taktfrekvens, 800 MHz FSB og x86 instruktionssæt.

Det maksimale strømforbrug oplyses til 17-25 watt for L- og 5-8 watt for U-modellerne, og det falder helt ned til 100 milliwatt i idle-mode.

Nano L kommer til at konkurrere direkte med billige processorer som Intels Celeron-M og Core 2 Solo, mens Nano U sammenlignes med Intels Atom.

Der findes indtil videre ingen uafhængige tests af Nano-modellernes ydelse, men den vil sandsynligvis ligge lidt under eller på niveau med de konkurrerende modeller fra Intel og AMD - og Via vil så forsøge at slå på, at deres processorer er mere energieffektive og billigere.

Priserne kendes dog heller ikke endnu, men Via er angiveligt begyndt at levere Nano til systembyggere, og de første færdige computer med Nano kommer i tredje kvartal.

Det menes at Nvidia er på vej med grafikprocessorer og chipsæt til Nano, der skal give fuld understøttelse for DirectX 10.

Der spekuleres allerede på, om Via som det næste skridt vil skifte til 45 nanometer-teknologi og udvikle flerkerne-processorer, men det har Via ikke selv bekræftet endnu.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering