En gruppe af spil-moddere har fået dom for at have ændret i spil fra Blizzard Games, så de kunne spilles på andre servere end Blizzards.
Sagen startede tilbage i 2002, da en gruppe open source-programmører lavede en ændring, som gør det muligt at spille online på andre servere end Blizzards egen Battle.net.
Men Blizzard reagerede prompte med et sagsanlæg, fordi de alternative servere ikke tjekker for om spillet er en piratkopi.
Og den sag har Blizzard netop vundet endeligt. En amerikansk forbundsdomstol har givet Blizzard medhold i at ændringerne krænker Blizzards ophavsret.
Blizzard står bag kendte titler som Diablo og Warcraft.