Columbus IT Partner var ifølge dagbladet Børsen for nylig i Oslo, fordi Navision-forhandleren ønskede at opkøbe den danske afdeling af Hands. Columbus tilbød fire-fem millioner kroner plus aktier, men blev afvist af det norske Hands-moderselskab.
Pengene til opkøbet havde Columbus fra en nylig aktie-emmission, men tegnebogen blev altså liggende i lommen.
Også sidste sommer var de to selskaber tæt på et ægteskab, men det faldt til jorden, og konkurrencen på det plagede Navision-marked kunne fortsætte som hidtil mellem dem.