ERP-specialisten Hands led et stort tab i fjerde kvartal på 125 millioner norske kroner, oplyser virksomheden. Det skete efter en omsætning på 164,9 millioner norske kroner. Det voldsomme tab skyldes primært nedskrivning af goodwill for 75 millioner norske kroner.
I samme kvartal 2001 var resultatet et minus på 12,7 millioner norske kroner. Omsætningen var også bedre i 2001, nemlig 176,9 millioner kroner.
Til omsætningen i fjerde kvartal 2002 skal dog lægges 14,7 millioner norske kroner for salget af 75 procent af aktierne i Service Holding, oplyser Hands. Køberen var TDC Internet.