Den offentlige it-udvikling mangler en overordnet strategi. Den nuværende indsats er ukoordineret og betales med et samfundsøkonomisk tab i milliardklassen. Det fremgår af et nyt oplæg fra Dansk IT, der vil starte en debat om, hvordan Danmark kan høste de gevinster, der ligger i at udarbejde en ny it-governancemodel.
Ifølge Dansk IT er der i de seneste år opstået et grundlæggende behov for at koordinere den offentlige it-indsats. Hvis ikke Danmark planlægger en strategisk og velkoordineret offentlig it-indsats, kan vi ikke bevare vores position som en førende it- og teknologination i fremtiden.
Digitaliseringen er nu blevet så gennemgribende, at den hidtidige fremgangsmåde med skarp ressortafgrænsning, decentralisering af beslutningskompetencer og en stærk konsensuskultur er sat under pres. Teknologien er blevet så tværgående, at den udfordrer det traditionelle samspil og stiller krav om et bredere samarbejde på tværs af ressortområder og forvaltningsniveauer.
Strukturreformen
Strukturreformen udgør et problematisk område på grund af den traditionelle ansvarsfordeling mellem stat, amt og kommuner.
Staten har på sin side en interesse i at gennemføre reformen uden at skulle overføre ekstra ressourcer til amter og kommuner, og samtidig er det i statens interesse at fastholde ansvaret hos de decentrale beslutningstagere.
Kommuner og amter har på den anden side en interesse i at gennemføre it-omlægningen, så de kortsigtede budgetmål tilfredsstilles.
Den samfundsøkonomiske effekt af de forskellige succeskriterier betyder, at strukturreformen bliver dyrere end nødvendigt, og at det bliver sværere at benytte reformen som afsæt for en styrket digital forvaltning.
Det gode eksempel
Ifølge Dansk IT skal en hensigtsmæssig offentlig strategi samle de offentlige it-aktiviteter i klynger, hvor de hovedopgaver, der skal løses i forhold til borgere og virksomheder, hører naturligt sammen på tværs af ministerier, styrelser, amter og kommuner.
Sådanne klynger kunne være sundhedssektoren, socialområdet, beskæftigelsesområdet, uddannelsesområdet, erhvervsområdet eller miljøområdet.
Debatoplæget fremhæver udenrigsministeriet som et positivt eksempel. Her har man fra 2000 til 2003 arbejdet målrettet med at konsolidere den samlede it-funktion. Således har man samlet og standardiseret ministerområdet, så det er understøttet af den samme it-platform på tværs af så forskellige enheder som Departementet, Danida, Danmarks Eksportråd og mere end 70 danske ambassader.
Udenrigsministeriet har som en konsekvens af sin nye it-strategi formået at reducere de årlige udgifter til central it-drift fra 117 millioner kroner til 60 millioner kroner. Den nye strategi har desuden givet bedre muligheder for videndeling og har gjort det muligt at gennemføre hurtig it-understøttet forretningsudvikling i fremtiden - gevinster der ligger ud over de driftsmæssige besparelser.