Selv om værdien af Bill Gates' aktier i Microsoft er faldet med over 6 milliarder dollar på et år, er IT-mogulen over dem alle stadig verdens rigeste branche-person - og verdens rigeste mand i det hele taget. Det viser en opgørelse fra det amerikanske Computer Reseller News.
I juni var Bill Gates' formue på 34,5 milliarder dollar.
I den amerikanske IT-verden efterfølges han af sin "general" Steve Ballamer, som er god for 12,5 milliarder dollar. Nummer tre er Oracles Larry Ellison med 12,2 milliarder dollar, nummer fire er Michael Dell fra firmaet af samme efternavn med 8,3 milliarder dollar Intels Gordon Moore, hvis aktier har en værdi på 5,2 milliarder dollar.