Første betaversion af StarOffice 8

Sun har som tidligere annonceret frigivet den første betaversion af kontorpakken StarOffice 8 til Windows, Solaris og Linux.

Betaudgaven af StarOffice 8 kan nu hentes på Suns hjemmeside. Kontorpakken er indtil videre tilgængelig på syv sprog - dog ikke dansk. Sun har frigivet versioner til Windows, Linux og Solaris (Sparc og x86-platformen).

Blandt nyhederne er en optimering af import- og eksport-filtre til Microsoft Office-dokumenter, en ny værktøjsbjælke, understøttelse for digitale signaturer og en nyudviklet database-frontend som konkurrent til Microsoft Access.

StarOffice kan nu også importere dokumenter fra WordPerfect (version 4 til 11) og Lotus 1-2-3 (frem til version 9.7).

Sun tilbyder en udvidet udgave af kontorpakken, StarOffice 8 Enterprise Edition, som indeholder udviklingsværktøjer og dokumentation der giver mulighed for at udvide programmernes funktionalitet.

Den nye version indeholder blandt andet understøttelse for JavaScript og BeanShell og nye migrationsværktøjer til Microsoft Office-makroer, der skal gøre det lettere at konvertere Visual Basic-applikationer.

Migrationsværktøjerne indgår dog ikke i den aktuelle betaversion af pakken.

På Suns hjemmeside kan StarOffice 8 Beta hentes som en enkelt fil på mellem 150 og 200 MB. En betaversion af søsterpakken OpenOffice 2.0 ventes frigivet den 24. februar.

Sun oplyser samtidig at StarOffice ligger på en global andenplads på markedet for kontorpakker til Windows-pc'er med en markedsandel på syv procent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere