Sony udsender drev med blå laser

Sony er nu begyndt at levere de første drev, der er baseret på næste generation af laserteknologi, hvor blåt laserlys tillader større datatæthed på diskene.

Laseren har fået en anden farve hos Sony. Den japanske elektronikgigant har udsendt de første drev, der er baseret på blå laserteknologi, til hardwareproducenterne.

Der er tale om Sonys "Professional Disc for Data", hvor diskene kan rumme op til 23 Gigabyte data.

Formatet henvender sig til professionelle brugere, der har behov for flytbare medier med stor kapacitet for eksempel til data fra medicinske scannere eller til multimedieproduktioner. Professional Disc for Data er tænkt som en afløser for de optisk-magnetiske kombinationsdrev, der i dag anvendes.

Det er Sonys første produkt baseret på blå laserteknologi. Når den er "blå" skyldes det, at i eksisterende optiske lagringsteknologier som cd og dvd, anvender man lasere med bølgelængder i den røde del af det synlige spektrum.

Blå lasere anvender, som navnet antyder, lys med bølgelængder i den blå ende af spektret, tæt på det nær-ultraviolette. Det blå lys har en mindre bølgelængde, og det betyder, at det er muligt at pakke data tættere, end når man bruger rødt lys. Til gengæld skal drevene være mere præcise for at kunne udnytte det i praksis.

Overførselshastigheden for Sonys drev er 11 Megabyte/s, og de benytter Ultra-wide 160 SCSI. Diskene eksisterer i udgaver, der kan skrives til én gang, og i rewriteable-versioner.

Sony forventer at have næste generation klar i 2005 med en kapacitet på 50 Gigabyte og en overførselshastighed på 22 Megabyte/s.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere