»Med Expert dækker vi hele landkortet med højtkvalificeret salg og rådgivning. Salg af mobiltelefoni handler nemlig ikke kun om fysisk tilstedeværelse, men også om kompetencer hos de personer, som skal vejlede kunderne om valg af telefon og abonnement,« siger Anders Christjansen, vicedirektør i TDC Mobil.
Aftalen med Expert betyder samtidig, at en vigtig brik i TDC Mobils salgsstrategi - detailforretninger over hele landet - falder på plads. Salget til privatkunder sker i forvejen gennem en række detailkanaler, herunder TDC's egne butikker, F Group, Elgiganten, Teleringen m.fl. Dertil kommer web-baseret salg til de mennesker, der handler på nettet, salg via telemarketing og nu altså også et net af detailbutikker og dermed en butik i stort set alle landets
provinsbyer, begrunder TDC Mobil sin aftale.