Opløbet handler om, hvorvidt 50 procent eller flere af Peoplesofts aktionærer vil acceptere Oracles tilbud.
I går torsdag afslørede to aktionærer, som tilsammen ejer næsten 20 procent af Peoplesoft, at de hver især er parate til at slutte op om duellanterne - på hver sin side. Private Capital Management, som ejer 9,3 procent af Peoplesoft, sagde i en børsmelding, at man afviser Oracles tilbud om 24 dollars pr. aktie. Private Capital mener nemlig, at Peoplesoft-aktien er betydeligt mere værd, hed det i meldingen til The Securities and Exchange Commission.
Få timer efter at den melding var indgået indløb en anden melding - denne gang fra Oracle, der anførte, at en anden Peoplesoft-aktionær, Capital Guardian Trust, vil sige »yes« til Oracles tilbud. Capital Guardian trust ejer 10,2 procent af aktierne i Peoplesoft.
Ifølge flere iagttagere er de to lejre - modstandere og tilhængere af Oracle-tilbudet - næsten lige store og strømpilen kan stadig gå begge veje, skriver CRN's amerikanske søsterblad.
Hvis ikke et flertal af Peoplsesofts aktionærer har taget i mod tilbudet ved midnat amerikansk østkyst-tid, vil Oracle opgive den fjendtlige overtagelse, siger selskabet.