Klimaet kan blive en fed forretning

COP15 vil blive starten nyt boom for it-branchen.

Selvom succes på COP 15 kan betyde, at strømmen bliver endnu dyrere, end den er i dag, så er der ikke bekymring hos Dansk Industris underafdeling for it-branchen – tværtimod.

”Øget opmærksomhed på energiforbruget giver øgede forretningsmuligheder for vores medlemmer,” siger Iteks formand Tom Togsverd.

Han mener ligefrem, at en klimaftale vil føre til et decideret vækstboom i it-branchen.

”Vi får et rigtig godt udgangspunkt for budskabet om, at man kan bruge it til at leve op til de ambitiøse klima-mål. Specielt når man taler energi-effektivitet, har man virkeligt brug for it til styring og overvågning etc. Jeg ser derfor en klimaaftale som et stort vækst-drivende faktor for vores medlemmer,” siger Tom Togsverd.

Men en aftale vil jo sikkert give os dyrere strøm. Er det også en fordel for it-branchen?

”Jamen strømmen bliver helt sikkert dyrere. I skattereformen er der øgede afgifter på el som træder i kraft fra næste år og gradvist over en årrække gør strøm dyrere. Men når besparelser på el-regningen går hånd i hånd med lavt strømforbrug, så styrker det incitamentet til effektivisering. Derfor bliver det en salgsfremmende foranstaltning. Nogen tror, at vi laver de forskellige grønne initiativer for at pudse glorien, men jeg ser det som ren forretning," lyder det fra branche-formanden.

Han erkender, at væksten vil komme nogle it-virksomheder mere til gode end andre, men mener, at branchen som helhed ikke kan undgå at få sund forretningsmæssig gavn af et succesfuldt udkomme af klimatopmødet.

Telebranchen har også en ikke ubetydelig del af æren for industrilandenes CO2-udslip, men det ligger lidt tungere med at hente konkrete forretningsmuligheder ud af et grønt klima. I stedet skal teleselskaberne prøve at være mere miljømæssigt forsvarlige, mener Henrik Clausen, direktøren for Telenor, der har formandsposten i Telekommunikationsindustrien.

”Med klimatopmødet i København stiger presset for at omsætte hensigtserklæringer til konkrete mål og følge disse mål op med handling. Det gælder først og fremmest de politikere, der skal få en aftale i stand på COP15. Men også erhvervslivet – og dermed telebranchen og Telenor – har et ansvar for klimaet. Vi ser COP15 som et udtryk for en ny global forretningsvirkelighed, hvor klimaet fylder mere og mere. Det er en virkelighed, vi ønsker at tilpasse os, og vi har allerede sat gang i konkrete aktiviteter, der bl.a. skal nedbringe strømforbruget i vores bygninger og mobilnetværk,” siger Henrik Clausen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer